Hvad er ædelmetaller?

Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken. Disse metaller findes frit i naturen, da de ikke har tedens til at danne kemiske forbindelser med andre stoffer.

Hvad er ædelmetaller?

Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken. Disse metaller findes frit i naturen, da de ikke har tedens til at danne kemiske forbindelser med andre stoffer. Ædelmetallerne omfatter guld, sølv platin og rhodium mm.

Ædelmetaller har været kendt siden oldtiden. I Tidlige højkulturer, blandt andet det gamle Egypten, har man brugt blandt and sølv og guld til udsmykning, og de har gennem historien været blandt de mest anvendte materialer til smykkefremstilling.

Guld

Guld er i sin rene form det mest formbare og duktile materiale, der kendes. Et enkelt gram af metallet kan hamres ud til en kvadratmeter flad plade på tykkelse med et blad, samtidig kan det gøres tyndt nok til at blive gennemsigtigt. Lys, der passerer, får et blåt eller grønt skær, da guldet tilbagekaster de ‘Modsatte’ farver: Rød og gul.

I sin reneste form er guld således for blødt til de fleste praktiske formål og bruges derfor i legeringer med andre metaller som fx sølv og kobber.

I dagens Danmark er denne guldfarve den mest solgt tæt forfulgt af hvidguld. Ville du læse mere om guld og de forskellige legeringer så se mere her.

Sølv

Sølv har længe været anvendt som ædelmetal til fremstilling af kostbare genstande, der afspejlede deres ejers rigdom og status.

Sølv er et formbart og relativt blødt metal (Blot en anelse hårdere end guld), som kan polleres til en spejlblank glans. Det lyse farve skyldes metallets gode evne til at tilbagekaste lys; på dette felt overgåes sølv kun af aluminium.

Mennesket har kendt til sølv siden forhistorisk tid: Det nævnes i Første mosebog, og slaggedynger fundet i Lilleasien samt på øer i det Ægæiske hav tyder på, at man disse steder har skilt sølv fra bly allerede 4.000 år før Kristus. Ville du læse mere om sølv så se mere her.

Hvidguld

Farvet guld eller hvidguld som vi kender det er guld legeret med andre grundstoffer. Ved produktion af smykker legeres guldet både for at ændre dets farve og for at gøre guldet mere slidstærkt.

En legering af guld og mindst et hvidt metal, som regel sølv eller palladium.

Hvidguld bruges hovedsageligt som erstatning for det dyre ædelmetal platin i smykkefremstilling.

Den fineste kvalitet hvidguld er som oftest mindst 17 karat og består af guld og palladium, sommetider med en smule platin, bl.a. af hensyn til vægt og holdbarhed. Hvidgulds naturlige farve er trods navnet lysegrå. Ville du læse mere om hvidguld så se mere her.

Platin

Platin er et af verdens mest sjældne metaller. Den årlige produktion er beskeden, blot omkring 250 tons. Mere end halvdelen ender i katalysatorer på biler, for grundstoffet platin er fremragende til at sætte skub i kemiske processer, herunder også nedbrydning af kulbrinter fra bilers udstødning. Platin bruges også i smykker og ure samt i laboratorier eller elektroniske dele.

Platin er et tungt ædelmetal, som er meget let at bearbejde. Metallet findes i fri form i naturen, men langt det meste udvindes som biprodukt fra nikkel- og kobberminer. Fire femtedele af alt platin kommer fra Sydafrika, men også i Rusland og Canada er der små forekomster. Der findes ingen syntetiske alternativer til platin, så der skal spares på det dyrebare metal, som ofte handles til priser, der er dobbelt så høje som prisen på guld.