Rens og pleje af diamanter
Ædelstene kan som udgangspunkt deles op i to grupper, med forskellige grader af hårdhed.
Hårde ædelsten, som fx diamanter, rubiner eller safirer, kan rengøres med en opløsning af ¼ vaskemiddel og salmiakspiritus samt ¾ varmt vand. Pensl ædelstenene forsigtigt med en blød tandbørste, og skyl derefter med vand.
Mellemhårde og bløde ædelsten, som fx rav, obsidian eller turkis bør ikke udsættes for rengøringsmidler, men kun gnides med en fugtig våd klud.
Da både guld og sølv er blødere end ædelsten, bør smykker med ædelsten altid være adskilt fra hinanden for at undgå ridser. Fx i adskilte rum i et smykkeskrin.